
I går åbnede jeg min butik for ledelsesrådgivning med liv og sjæl. Det er især tiltænkt dem, der i privat regi har brug for sparring på arbejdsliv, lederskab og livsformål. I dag fik jeg min første nye private kunde, som har fokus på det, der optager rigtig mange mennesker for tiden: De står i en form for vadested, hvor livet peger i mange retninger – men hvordan vælge det, der giver mening og næring til både liv og sjæl?